søndag den 23. august 2009

Fair Forandring på rette kurs

Midt i al den fantasiløse diskussion om grænsehandel, så står der stadig én ting lysende klart. Hvis prisen på sukkervarer stiger, så VIL der ske et mindre salg. Hvis nogen GIDER tage ned til grænsen alene fordi sukkerafgiften stiger et par kroner, så var de såmænd nok taget derned i forvejen.

Det er vigtigt, at pointere, at politikere tænker alt for meget i kasser. Faktum er, at danskerne har nogle af de LAVESTE priser på cigaretter i hele Europa. Det er meget usundt. Ikke fordi rygning har nogen større sundhedsfare end udledningen af farlige giftstoffer end f.eks. dieselbiler set i forhold til lovliggørelsen af rapsolie til dieselmotorer. Men simpelthen fordi SIGNALværdien er forkert.

På samme måde er det komplet vanvittigt, at en agurk skal bestå af 25% moms på salgsprisen. Eller 20% af den pris DU betaler i supermarkedet. Vi opfordres alle til at spise sundere, og i den forbindelse er det svært at skabe GODE vaner når prisen på grøntsager efterhånden er dyrere end meget kød.

Det samme gælder kartoffelpriserne. Hvordan kan det være, at du skal give 16,95 nede i din lokale Brugsen når det bagefter afsløres, at PRODUKTIONSPRISEN er 1,10/kg, mens LANDMANDEN kun får 0,70/kg?

Når man derfor hører de sædvanlige indvendinger, så melder der sig et meget godt spørgsmål: hvorfor kan vi ikke behandle selve forslagene i stedet for at komme med de samme slogans? Lad dog for pokker fornuften komme til orde, frem for at lefle for den dovne mand/kvinde som ikke VIL forstå de signaler vi alle forsøger at komme med?

Nu spørger du så: hvordan harmonerer det med titlen på din blog? Det harmonerer på alle måder, fordi BUDSKABET i min blog er, at huske, at have det gode humør med sig. Det er IKKE sundere at være 10 kilo lettere, hvis du samtidig mister dit gode humør. Men omvendt er det heller ikke spor morsomt at gå rundt med overvægt, så begge dele (sundhed og humør) kan forenes, hvis det gøres PÅ DEN RIGTIGE MÅDE. :-)

Alle ønskes en god slutning på sommeren. Der vil komme flere indlæg på bloggen nu. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar