Skal chefen blande sig i din vægt, hvis du passer dit arbejde ordentligt og fornuftigt? Meningerne er delte, men anstændigheden har sandelig fået sig et knæk her i landet. Først var det rygningen der var åh så skadelig, dernæst skulle de have fat på dem med større BMI end landsgennemsnittet, og spørgsmålet melder sig: "Hvad bliver det næste?"
Som tidligere påpeget i foregående artikel så er ens vægt kun en del af ens samlede helbredsbillede. Det er snart utåleligt at alt på tv handler om en eller anden form for fysikisme. Diskrimination mod dem som ser anderledes ud — det gælder jo uanset hvordan folk ser "anderledes" ud.
Det værste ved denne manglende anstændighed er, at andre kan gøre det langt sværere for den som kæmper med vægttab ved at skulle påpege "problemet" hele tiden. Eller den "høflige" frase når der siges nej tak til en flødebolle eller en træstamme: "Åh, én enkelt feder da ikke!"
Det er meget ofte en enten-eller situation for den som er i gang med en evt. kur, og hvorfor skal vi i det hele taget blande os i kampen? Lad dog folk selv bestemme hvad de gør. Sender vi også regninger til flyttemanden som FÅR dårlig ryg af overbelastning eller til atleten som presser sig selv med anabolske steroider og andre ting for at opnå en bestemt præstation.
Et NATURLIGT resultat er langt vigtigere end det "bedste" resultat... :-)
Skal chefen blande sig, var spørgsmålet du lagde ud med, og det vil jeg svare både ja og nej til.
SvarSletHvis jobbet er meget udadvendt, er det måske ikke lige en fed person, som chefen ønsker at bruge som firmaets billede udadtil.
På den anden side ... hvis personen allerede var fed, da han blev ansat, synes jeg ikke, at chefen kan tillade at sige noget.
Hvis jobbet på nogen måde kan siges at forøge den sundhedsmæssige risiko, som en ekstremt overvægtig person løber, så ja, så har chefen noget at skulle sagt. Han har vel ansvaret for, at hans medarbejdere ikke falder døde om på arbejdet ;-)
Helt rigtigt, at vægten kun er en del af ens samlede helbredsbillede. Hygiejne er en anden vigtig del. Og ens humør og generelle syn på livet.
Okay, herefter går du over til at tale om, hvordan andre takler en overvægtig person med misforstået høflighed.
Jeg har aldrig forstået dem, som giver chokolade i værtindegave til den fede kvinde. Eller hyklet et "det feder først i morgen".
Nu samler man sig imidlertid ikke mange venner ved at være ærlig, men jeg har nu altid foretrukket nogle få, gode og ægte venner, frem for falske. De har også som regel sorteret sig selv fra, dog uden de store tårer fra min side.
Noget helt andet er, at jeg tror, at det kan ses på en, hvis man i virkeligheden savler efter den flødebolle eller træstamme, og derfor virker ens nej noget hult.
Min holdning er: Hvis jeg vil have den, så spis den, og nyd den. Men heldigvis er jeg ikke hverken kage- eller chokoladespiser. Vi har det aldrig i huset, og jeg tænder mere på en frisk, rød chili-peber :-D Namme!
Forleden talte jeg med en veninde på nettet om at være overvægtigt, og jeg sagde, at jeg var fed. "Du ved godt, at jeg ikke vil høre det udtryk", svarede hun, og jeg gensvarede, at det ikke nyttede noget at lyve, heller ikke for sig selv. Jeg foretrækker at kalde en spade for en spade, og så takle problemet derfra. Så lyttede hun, og hun har ikke brokket sig siden ;-)
Til gengæld har jeg tabt 9 kg inden for de sidste par måneder, så jeg kan snart - uden at lyve - holde op med at kalde mig selv fed. Min datter siger, at jeg er charmerende buttet, og jeg har bemærket, at det glatter rynkerne ud ;-)
Enig Med jer :)
SvarSlet