torsdag den 5. maj 2016

Man kan være sund på mange måder

Der er ingen tvivl om, at overvægt ikke er sundt! Nu sagde jeg det, og der er ingen tvivl om, at vi alle kæmper med kilo på sidebenene. Nogle iblandt os har mere at kæmpe med end andre - og vi må bære vores kors på hver sin måde.
Denne blog blev lavet, som beskrivelsen antyder, som modsvar på den fysikistiske tendens vi alle ser i samfundet. Vi kan se tonsvis af programmer på tv, som diskriminerer de fede, ligesom vi før har set talrige programmer imod rygning, og folkeopdragelsen har talrige områder, hvor besserwisserne kan få afløb for hver deres holdninger imod andre.

Et veritabelt folkehad, for at sige det pænt.

Til gengæld vil jeg også gerne nævne, at man skal huske at have sjælen med. Nogle kampe tager længere tid end andre. Det vigtige er, at anerkende udviklingen - uanset hvor lille den er i den pågældende periode.

Vi ved alle, hvis vi har syndet. Det behøver vi ikke andre til at fortælle os, vel? :-)

Derfor skal du huske det japanske Kaizen-princip. Enhver lille forandring tæller, og tilsammen kan ti små forandringer være større end én stor! Husk at rose dig selv, når det går den rigtige vej. Det er vejen frem.

Så kan du også bevare det gode humør undervejs, og dét kan jeg godt love dig vil bidrage langt mere til din generelle sundhed end noget andet her i livet. Husk smilet. Foråret er godt i gang, og snart er det sommer.

God weekend. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar