lørdag den 3. december 2011

Juletiden - en udfordring for mange

Juletiden er en udfordring for mange mennesker. Det er en tid hvor vi traditionelt indtager en hel del mere mad end resten af året. Der bages kager rundt omkring i de danske hjem i hidtil uset omfang, og når der laves konfekt og andre søde sager, så skal der lige "hygges" som vi danskere ynder at kalde det når vi kaster en overflod af madvarer ned i svælget.